Opmærksomme gæster ved det seneste Motor Show i Geneve vil utvivlsomt have bemærket, at "MANSORY SANGUIS" monteret på Bentley Continental GT, var på 22" hjul med det helt nye Vredestein Ultrac Vorti, som desuden fik sin verdensdebut. Dette var et signal til verden om, at Apollo Vredestein og MANSORY har indledt et partnerskab af høj kvalitet.
Rolls-Royce, Bentley, Bugatti, McLaren, Porsche, BMW — blot et udvalg af de mange mærker, der har modtaget en enestående og højprofileret tilpasning fra MANSORY, en virksomhed med base i Sydtyskland. Det overvejende velstående kundesegment er ikke kun på udkig efter enestående og spektakulære biler, men har desuden ekstremt strenge krav — præcis som MANSORY. Og da kun det allerbedste er godt nok, vælger den tyske specialist som oftest Ultra High Performance-dæk fra Vredestein.
Kulstof som forenende element Det er ikke specialhjulene, der fanger dit blik, når det kommer til biler fra MANSORY. Den vidtrækkende brug af kulstof (kulfiber) skiller sig ligeledes ud. MANSORY er blevet specialist i dette materiale i en sådan grad, at virksomheden sågar producerer dele til andre bilproducenter. Hvis du ser på Vredestein Ultrac Vorti R, som blev designet i samarbejde med Giugiaro, vil du desuden bemærke kulstofforstærkningerne på sidevæggene og i slidbanen som vigtige designelementer. Med dette in mente passer dette dæk ligeledes perfekt til modeller fra MANSORY!
Dæk til de seje fyre Det faktum, at Vredestein Ultrac Vorti og Ultrac Vorti R egner sig til store, hurtige biler, blev demonstreret ved Geneva Motor Show i form af de to specialversioner af Mercedes-Benz G-klassen. MANSORY præsenterede sin version af denne SUV— Speranza og Gronos—ved showet. Disse er blikfang af høj klasse med masser af attraktive detaljer, navnlig interiøret. Disse to firhjulstrukne maskiner har ikke noget problem med at håndtere kraften fra deres V8-motorer takket være Vredestein Ultrac Vorti, som er perfekt til denne type køretøj.
Topmodel: Ultrac Vorti R Som nævnt introducerede Apollo Vredestein sit nyeste Ultra High Performance-dæk, Ultrac Vorti R, på Geneva Motor Show. Fokus er lagt på grebet og de sporty køreegenskaber under de mest ekstreme forhold, som f.eks. på en racerbane. Ultrac Vorti R blev udviklet i tæt samarbejde med den italienske designvirksomhed Giugiaro, og kulstofforstærkningerne på sidevæggen og i slidbanen er en særlig design-feature. Ultrac Vorti R leveres med hastighedsklasse (Y) hvilket indikerer, at dette dæk egner sig til hastigheder på mere end 300 km/t.
|